Om projektet
Homerunners kontor er nøje indrettet med fokus på at forene funktionalitet og æstetik, samt skabe en atmosfære, der både fremmer produktivitet og understøtter et inspirerende arbejdsmiljø. På 1.225 m² udfolder sig en legende sammensætning af teksturer og farver, fra varme trætoner til dybe blå nuancer som tilsammen skaber et visuelt dynamisk miljø.
Midt i kontoret åbner et indbydende loungeområde sig omkring en specialdesignet kaffestation, der fungerer som naturligt samlingspunkt, der inviterer til afslappede samtaler og spontan videndeling, lige i Homerunner ånd som virksomhed. Loftinstallationen bidrager ikke blot til det æstetiske udtryk, men forbedrer også akustikken og skaber en behagelig, dæmpet stemning.
Diskrete glasvægge i New Yorker-stil opdeler kontoret i arbejds- og mødezoner og sikrer privatliv, samtidig med at den åbne fornemmelse bevares. Kantinen er indrettet som en indbydende café og rummer et fuldt udstyret køkken, som er oplyst af rattan-pendellamper i varierede former og størrelser, hvilket tilfører varme og taktil charme til spiseoplevelsen.
Skarpt røde, skulpturelle træer tilfører interiøret et levende farvespil og bringer et legende, naturinspireret element ind i rummet.
Homerunners kontor udstråler en raffineret kombination af industriel varme og minimalistisk design og danner en harmonisk ramme, hvor komfort og effektivitet går hånd i hånd.
// Homerunner har været et spændende projekt for os at udvikle, og vi er stolte af at have skabt rammerne for deres nye omgivelser. Vi ønsker dem stort tillykke med de nye lokaler //
Billeder
Fællesområder


