My Extentions

Vi har forvandlet My Extentions salon og tilhørende kontor med fokus på lys, femininitet og skandinavisk minimalisme. Salonen byder på en rolig og sanselig atmosfære med bløde tekstiler, runde former og dæmpede nuancer i hvid, beige og sand. De lette og transparente gardiner giver et naturligt lys og skaber et luftigt og indbydende udtryk, mens udvalgte detaljer i bouclé og marmor tilfører eksklusivitet og varme.

Kontoret er indrettet som en naturlig forlængelse af salonen med lange borde i lyst træ, polstrede stole og bløde lamper, der balancerer funktionalitet med æstetik. Helheden udstråler moderne femininitet, ro og raffineret enkelhed, der styrker både virksomhedens identitet og arbejdsmiljø.

//Tillykke til My Extensions med deres smukke, nye lokaler – Vi er stolte af at have været en del af rejsen //

Salonen er indrettet med fokus på lys, ro og moderne femininitet. De store, runde spejle fungerer som et centralt designelement i salonen og understreger det bløde, feminine udtryk.

Bløde former, naturlige materialer og lyse nuancer skaber en sanselig og indbydende atmosfære, hvor skandinavisk minimalisme møder eksklusiv elegance.